Det med små bogstaver

Bestilling af rejsen
Ved bestilling af rejsen indbetales depositum på 25% af det aftalte. Bestillingen er bindende for kunden, når depositum er indbetalt. Hvis der ønskes afbestillingsforsikring, skal den bestilles og betales samtidigt med depositum. Den koster 6 % af rejsens pris.
Når HAPPY SKIING har modtaget bindende tilmelding, sendes rejsebevis med det pr. mail eller telefon aftalte og 2 giroopkrævninger til hhv. depositum og restbeløb.
Depositum skal betales inden 48 timer og restbeløbet uopfordret senest 8 uger før afrejsen, ellers er rejsen at betragte som annulleret.
Hvis rejsen bestilles senere end 8 uger før afrejse, skal det samlede beløb indbetales straks.

Afbestillingsregler
Happy Skiing’s afbestillingsregler, som er inkluderet i prisen, er flg.:
Tidligere end 10 uger før afrejse:
Refunderes hele det indbetalte beløb minus 20% af rejsens pris.
Senere end 10 uger før afrejse: Refunderes 50% af rejsens pris.
Senere end 5 uger før afrejse: Ingen tilbagebetaling.
Manglende fremmøde: Ingen tilbagebetaling.

Liftkort
For ugegæster til De 3 Dale og Domaines Les Sybelles skal der ikke længere bruges foto til liftkort, da de er gået over til at bruge chip-kort. Dog er der for gæster til de 2 nævnte områder stadig brug for foto til liftkort, hvis det er af mere end 12 dages varighed. Ligeledes skal børn under 5 år og ældre over 75 år bruge foto. For dem gælder nedenstående:

Pasfoto til liftkort sendes til Happy Skiing sammen med restbeløbet senest 8 uger før afrejse.
Computerprint af fotos anerkendes ikke.
Husk at skrive navn, afrejsedato og destination på bagsiden af hvert foto. Liftkortet vil blive udleveret straks efter ankomsten til destinationen.

Forsikringer
Det er rejsedeltagerens eget ansvar at tegne de nødvendige forsikringer, der skal være gældende under rejse og ophold. Happy Skiing formidler via Europæiske Rejseforsikring de forsikringer, der ønskes under rejse, ophold og hjemtransport. Husk at man selv skal sørge for eventuel hjemtransport ved sygdom.


Ændringer vedrørende rejsen
I tilfælde af at deltageren vil ændre i en reserveret rejse, betragtes det som annullering af rejsen og bestilling af ny rejse.
Happy Skiing gør opmærksom på, at afbestillingsreglerne er gældende.
Happy Skiing kan annullere rejsen i tilfælde af forhold, der er udenfor rejsebureauets kontrol – dvs. force majeure (katastrofe, krigshandlinger, optøjer eller lignende), eller såfremt der ikke er opnået tilstrækkelig tilmelding. I sådanne tilfælde vil rejsedeltagerne straks blive underrettet, og alle indbetalte beløb refunderes.

Lejlighed
Lejlighederne er klar til indflytning på ankomstdagen fra kl. 17.00. På afrejsedagen skal lejlighederne afleveres rengjorte inden kl. 9.00. For al indkvartering skal der betales et depositium på 250,- til 500,- euro til nøglepasseren. Visakort / kreditkort eller kontanter kan benyttes og depositumet vil blive tilbagebetalt, såfremt lejligheden er godkendt. Dankort kan ikke benyttes til deponering af lejlighedsdepositum. Der skal medbringes sengelinned, håndklæder og viskestykker, hvis ikke andet fremgår af rejsebeviset.
Vi gør opmærksom på, at mange af de franske lejligheder er blevet røgfrie.

Reklamation
Eventuelle reklamationer vedrørende rejsen skal skriftligt være Happy Skiing i hænde senest 14 dage efter hjemkomst.

Ansvar
Happy Skiing er ansvarlig indenfor rammerne af branchens normale regler og normer.
Der tages forbehold for kursændringer.
Priserne er udregnet pr. 15. juli 2010.



HUSK PAS!
Bagage – bus - tog - fly
Sammen med sidste info sender Happy Skiing bagagemærkater, som skal hæftes på hvert stykke bagage. Af pladshensyn må vi begrænse bagagen til flg. pr. person:
1 kuffert eller sportstaske i normal størrelse, 1 par ski eller 1 stk. snowboard, 1 par skistøvler samt 1 stk. håndbagage. Rygsække kan ikke medtages.
Folk der flyver kan begrænse sig til maks. 20 kg. Så de par strømper, underbukser og t-shirt, som busgæster har mere med til de 2 ekstra dage, kan ikke godtgøre en masse kilo ekstra – så derfor kære busgæster: maks. 25 kg bagage i alt. Happy Skiing er ikke ansvarlig for tyveri eller beskadigelse af bagage under transporten eller opbevaring.

Altså
Fly: maks. 20kg. Ski/snowboard 300,-/par
Bus: maks. 25kg. Ski/snowboard 1 par gratis

Aftaler
Alle aftaler mellem HAPPY SKIING og firmaets kunder skal være bekræftet skriftligt for at være gyldige.

Fotos
Fotos er venligst udlånt af turistkontorer i St. Martin, Val Thorens, Le Corbier, Lars Andersen, Anni Mølgaard, Jesper Larsen, Peter Mathiasen, Snowstorm.dk og Per Hjorth

Der tages forbehold for trykfejl og
prisændringer.
Siden dannet på: 0.02 sekunder
485,822 Unikke besøg